Logo

Pakkerejser

Vandreophold i Vandkantsdanmark
31. Maj – 2. juni 2024

Tag til rolige Lolland for at opleve naturen og freden helt tæt på.
Med udgangspunkt fra Pederstrup Bed and Breakfast vil Malene fra Ad Sti Afsted, guide jer på vandreture rundt i nogle af de mest unikke vandkantsområder vi har i Danmark. I skal besøge Albuen som er en sandtange der ligger i Naturpark Nakskov Fjord.  I skal også besøge de skønne Æbleøer Femø og Askø. Medbring eventuelt badetøj i turrygsækken, det kan sagtens være at lejligheden byder sig.
Dag 1: Fredag mødes vi på parkeringspladsen ved Albuen, Vesternæsvej, 4900 Nakskov klokken 13.00 Medbring selv kaffe og snacks til denne tur
Efter turen køres til Pederstrup Bed and Breakfast hvor der tjekkes ind inden aftensmaden som består af en grill menu som vi selv tilbereder. Grill Menuen består af kød som vi selv skal grille, kartofler er lavet klar og skal blot i ovn eller på grillen. Salaten er blandet.
Der er mulighed for at købe drikkevare i Maxibaren hvor der findes vine, sodavand og lokale øl samt lækre snaks.
Dag 2: Lørdag serveres morgenmad fra klokken 8. Og her bliver der mulighed for at smøre en madpakke til dagens tur, samt at fylde de medbragte termokander.
Vi mødes på havnen i Kragenæs kl. 9.30 og tager sammen færgen til Femø.
Tilbage på Pederstrup Bed and Breakfast byder aftenen på Tapas.
Dag 3: Søndag spiser vi morgenmad kl. 7.30 og smører madpakker i de hyggelige omgivelser på Pederstrup Bed and Breakfast. Senere mødes vi på havnen i Kragenæs kl. 8.50 hvor vi tager færgen til Askø.
Når vi er retur på fastlandet, slutter vores vandreophold og vi kører hver til sit. Forhåbentlig fyldt op med dejlige oplevelser fra 3 dage med natur og havudsigt.
Alle turene er på mellem 10 og 15 kilometer.

Inklusiv i pakken:
Afhængig af om i ønsker enkeltværelse eller delt dobbeltværelse skal i vælge en af følgende muligheder.
Enten 2 x overnatning i enkeltværelse med bad og toilet på gangen hvis du er 1 person (hvis I er flere der vil booke samtidig, vælg herefter antallet af værelser I ønsker).
Eller 2 x overnatning i delt dobbeltværelse med bad og toilet på gangen hvis I er 2 personer (hvis I er flere der vil booke samtidig, vælg herefter antallet af værelser I ønsker).

2 x morgenmad.
2 x aftensmad.
3 x vandreture.
2 x madpakke fra PBB.
2 x færgebilletter.